Eller højdosis intravenøs C-vitamin er et eksempel af immunterapi, som er specielt velegnet til behandlingen af kræftsygdomme.
I høje koncentrationer er C-vitamin nemlig dødelige for kræftceller, da kræftcellerne ikke er istand til at nedbryde de ophobede brintilte. Samtidig styrker C-vitamin immunresponsen og har en generelt anti-inflammatorisk effekt.
I 1972 samlede forfatteren Irving Stone hundredvis af videnskabelige referencer i sin meget omtalte bog “Den Helbredende Faktor: C-Vitamin mod Sygdom”.
I bogen demonstrerede han C-vitamins helbredende effekt i en lang række sygdomme, herunder kræft, når formidlet i store koncentrationer og direkte ind i blodåren.
Når C-vitamin formidles intravenøst, er det gram for gram 2½ gange stærkere end det C-vitamin der tages oralt som tilskud.
Grunden er at mave-tarmkanalen forbigåes, så der hurtigt opnåes blodkoncentrationer andre pattedyr rutinemæssigt oplever under sygdom, og som ellers ikke er muligt ved anvendelsen af oralt C-vitamin alene.
C-vitamin er en helingsfaktor med talrige livsvigtige funktioner, ligesom det styrker immunforsvaret både lokalt og i hele kroppen. Man skal desuden være klar over, at C-vitaminniveauet i kroppen nedsættes betydeligt i forbindelse med sygdom, hvorfor man under alle omstændigheder har brug for at supplere med Cvitamin.
Specielt for C-vitamin er, at det i tilstrækkeligt høje blodkoncentrationer virker celledræbende på kræftceller på en måde, der ligner kemoterapi. Den celledræbende effekt opnås ved dannelsen af brintoverilte (hydrogenperoxid) i kræftcellerne, som opnåes ved at tage højdosis Cvitamin intravenøst, enten alene eller som supplement til kemoterapi.
C-vitamin formidles som drop over ca. tre timer. På denne måde kan patienten opnå en blodkoncentration, der er op til 70 gange højere, end man kan opnå gennem almindeligt C vitamintilskud.
Bruce Phillip Kyle founder af Århus Privat klinik introducerede C vitamin i store doser intravenøst i Danmark i 1990. I starten som behandling for kviksølvforgiftning, senere som kræftbehandling.
Claus Hancke founder af IOM klinikken i Lyngby har samme erfaringsgrundlag som Bruce og er lige så stor fortaler for IV-C behandling til blandt andet kræftramte.
Behandlingen iværksætter kroppens egen formidable evne til at helbrede sig selv ved hjælp af C-vitamins imponerende alsidighed inden for klinisk medicin.
Kliniske studier har påvist C-vitamins celledræbende effekt overfor kræftceller både “in vitro” og “in vivo”. I praksis kan disse virkninger kun opnåes med intravenøse infusioner, hvor effekten afhænger af, at man opnår tilstrækkelige høje blodkoncentrationer af C-vitamin.
IV-C kan derfor med god grund betegnes som en naturlig form for kemoterapi. Der er betydelige forskningsbeviser for at kemo- og stråleterapiens cytotoksisk effekt er væsentlige forbedret når kombineret med IV-C behandling.
Højdosis C-vitamin stimulerer dannelsen af nye lymfocytter i knoglemarv samt produktionen af interferon i T-lymfocytter. Immuncellens infiltreringsevne, indkapsling af tumor processer, hæmning af fremmedartede celleproliferationer og uskadeliggørelse af frie radikaler iværksættes.
Nyere studier har påvist at NK (naturlig dræber celle) aktivering øges, og at den største effekt er fra 24-48 timer efter indtagelse. Her skal det understreges at aktivering af dræbercellerne er en vigtig målsætning i immunbehandling, fordi dræberceller er ansvarlig for tilintetgørelsen af kræftceller og virus.
Ved intravenøse C-vitamin infusioner er det muligt effektivt at behandle alvorlige hospitalsinfektioner, kroniske virus infektioner (herpes, mononucleosis, hepatitis) og autoimmunsygdomme med voldsomme betændelsesreaktioner. Den individuelle dosering er afhængig af hvor svær sygommen er.
C-vitamins inflammationshæmmende effekt er et resultat af flere processer: (1) en direkt antimikrobiel virkning overfor virus, bakterie og svampe (2) standsning af fri radikal reaktioner i inflammationsprocessen (3) reduktionen af inflammationsfremmende signalstoffer fra PGE2; og (4) forøgelsen af anti-inflammatoriske signalstoffer fra PGE1.
I løbet af et IV-C kur vil de fleste patienter komme til at føle sig stærkere og have mere energi, mindre smerter og øget appetit. Denne forbedring i almen velbefindende skal ses i forhold til C-vitamins udtalte afgiftningseffekt.
For eksempel, når kræftpatienter behandles med kemo- og stråleterapi, er det almindeligt at disse patienter føler sig dårlige. Det er blandt andet på grund af giftige henfaldsprodukter efterladt af døde kræftceller. Der er solide beviser for at kemo- og stråleterapiens toksiske bivirkninger er væsentligt reduceret med IV-C behandling. Desuden er der en omfangsrig litteratur vedr. C-vitamins udrensende virkning overfor et bredt spektrum af kemiske giftstoffer.
Som antioxidant er C-vitamin i stand til at modvirke de store mængder af ødelæggende frie radikaler der konstant bombarderer kroppen fra miljøet (røg, stråler, kemikalier) og fra kroppens egne processorer (inflammation, energiomsætning, afgiftning). Frie radikaler er højt reaktive iltforbindelser der flår igennem cellemembraner og DNA. Selv vores egne immunceller bruger frie radikalers ”bestråling” når kræftceller og virus tilintetgøres.
Under kemo- og stråleterapi er den cytotoksisk effekt formidlet gennem frie radikaler. Antioxidanter som C-vitamin blokerer frie radikaler og beskytter DNA fra mutationsskader. For normale celler er antioxidanter et skjold, så de er bedre i stand til at overleve kampen mod kræftceller.
For kræftcellernes vedkommende er antioxidanter uvirksomt. Kræftcellens abnormt stofskifteforhold gør dem til ingen nytte.