Repurposed Drugs

En komplementær behandlingsmulighed som den etablerede kræftbehandling ikke informerer danske kræftramte om.

Repurposed drugs handler om genbrug og sund fornuft. Der er gennem tiden udviklet uanede mængder af lægemidler til specifikke formål og en del af disse kendte lægemidler har meget positive effekter på andet end det de specifikt er udviklet til, som for eksempel kræft.

I Danmark er Repurposed Drugs, de seneste år, blevet udbredt af to læger som begge har kræft helt tæt inde på livet. Anne Sofie Boldsen Salicath og Pavia Lumholt er begge store fortalere for Repurposed Drugs som en komplementær behandling til – og sammen med den konventionelle behandling.

Ude i verden er den mest kendte og refererede bruger af Repurposed Drugs sandsynligvis Jane McLelland som ”udsultede” kræften med Off label medicin (Repurposed Drugs) og har et dejligt liv her 15 år efter sin egentlige dødsdom af det engelske konventionelle behandlingssystem. Jane McLelland har skrevet om sin anvendelse af Repurposed Drugs i bogen: How to starve cancer og er meget aktiv på sin facebook gruppe: Jane Mclelland off label drugs for cancer.

Ben A. Wiiliams PH.d i psykologi anvendte Off label (Repurposed Drugs) da han medvirkede til at overleve en terminal hjernekræftdiagnose og lever i bedste velgående to årtier efter. Ben har dedikeret sit liv til at informere og hjælpe andre kræftramte med anvendelsen af Repurposed Drugs. Ben A. Williams har skrevet bogen: Surviving ”terminal” cancer og er portrætteret i dokumentarfilmen af samme navn.

Vores egen Anne Sofie er meget aktiv i udbredelsen af oplysningen om Repurposed Drugs i Danmark, gennem facebook gruppen: Repurposed Drugs mod kræft. En lukket gruppe som alle interesserede kan melde sig ind i høste al den viden og oplysning som Anne Sofie med flere poster, informerer om og kommenterer.

 

Som et lille eksempel og for at vise hvad Repurposed Drugs kan tilføre en konventionel kemo eller stråle behandling vil vi fremhæve Metformin.

Mange af de kræftmidler der godkendes i dag og anvendes i øjeblikket øger overlevelsen med 5 til 6 uger for kræftramte – ofte med meget alvorlige og livsforandrende bivirkninger, som den enkelte skal håndtere oven i sin livstruende kræftsygdom.

Repurposed Drugs har i fase I og II studier vist at hvis der eksempelvis anvendes diabetesmidlet Metformin som tillæg til standardbehandlingen for lungekræft, forlænges levetiden med hele 11 måneder – der er stor forskel på at leve 5-6 uger eller 11 måneder mere.

Metformin er et ”gammelt” lægemiddel, hvor bivirkningerne er næsten ikke eksisterende. Metformin er blot ét af mere end 500 kendte lægemidler som har positive effekter på blandt andet kræft.

Oplysninger om Metformin og mange andre kendte lægemidlers positive effekter på for eksempel kræft, kaldet Repurposed Drug er ikke umiddelbart tilgængelige for kræftramte, deres pårørende eller sundhedsfaglige personer i Danmark.

 

Care Oncology Clinic i London er en klinik som arbejder ud fra en protokol med fire almindeligt kendte lægemidler i kombination, som har vist usædvanligt gode effekter på forskellige kræfttyper. COC protokollen er altså baseret på Repurposed Drugs (Off label) og har utroligt gode effekter i kombinationen med den almindelige og konventionelle behandling.

Hos Care Oncology Clinic kan også danske kræftramte søge information, konsultationer med mere. De udskriver endda EØS recepter (fuldt lovligt) der kan anvendes på danske apoteker.

 

Danske kræftpatienter har stor interesse i Repurposed Drugs og derfor vil initiativtagerne til Repurposed Drugs mod kræft gruppen på facebook oplyse kræftramte direkte om disse muligheder og starte en dialog samt et fremtidigt samarbejde med det etablerede behandlingssystem.

Initiativtagerne til facebook gruppen har derfor etableret denne nye forening som har til formål at oplyse om komplementære behandlinger til blandt andet kræftramte, som for eksempel Repurposed Drugs.

Foreningen tilbyder gratis medlemskab det første år. Alle er velkommen til at melde sig ind i foreningen via hjemmesidens indmeldelsesformular