Hold da kræft!

Dette er episode 1 af vores nye Podcast serie, som handler om hvad du selv kan gøre, hvis diagnosen er kræft.

Hold da kræft er en Podcast serie, hvor vi både fortæller om alt det som Danmark ikke informerer om i kræftbehandlingen men også om dét, der informeres om.

Vi informerer i et sprog du kan forstå og fra tid til anden har vi gæster i den “varme” stol. Lyt med og bliv, forhåbentlig, lidt klogere på hvad du selv kan gøre eller ikke bør gøre når diagnosen er: Kræft.

TV Debut

FOOKiD har haft vores første TV optræden. Næstformand, John Madsen fortæller her i ca. 20 minutter om foreningen og vores arbejde, på Familiekanalen.

Som forening er vi utroligt glade for at få den taletid i et TV medie og på den måde komme længere ud over rampen, end vi ér kommet. Vi takker for Familiekanalens interesse i vores arbejde og håber at vi snart rammer de landsdækkende TV stationer.

John Madsen - Om Fookid

John Madsen - Om Fookid

Slået op af FamilieKanalen - Sundhed & helbred i Lørdag den 22. februar 2020

Tango med døden – Intro

Dette er en intro til vores podcastserie om viljen til at leve og ikke acceptere Danmarks dødsdom!

Der lever over 320.000 mennesker med en kræftdiagnose i Danmark – det er mere end 5% af den danske befolkning.

Alt for mange af dé mennesker er blevet opgivet af den danske kræftbehandling. Danmark har altså afsagt deres dødsdom og de kan sådan set bare vente på at deres liv slutter.

Disse mennesker danser tango med døden – og de gør det til musikken af Lars Løkke Rasmussens uforglemmelige evergreen: Danmark har kræftbehandling i verdensklasse.

Mennesker som hver eneste dag danser en tango med døden er nok ikke helt enige med Lars Løkke Rasmussen i, at den danske kræftbehandling er i verdensklasse.

Udkast til brev til praktiserende læge – COC Protokollen

Brev til Læge

 

Jeg har den seneste tid sat mig grundigt ind i nogle af de muligheder, der er indenfor behandling af min kræftsygdom, som supplement til den konventionelle behandling.

I denne process er jeg stødt på begrebet Repurposed Drugs (RD). Repurposed Drugs er en relativ ny retning inden for kræftforskning, hvor det har vist sig at meget medicin, som er udviklet til andet formål, har en anti-cancer effekt. Midlerne tages sammen med konventionel/traditionel kræftbehandling, f.eks kemo, og understøtter denne.

Det er især 4 produkter, der tilsammen menes at kunne vise en betydelig anti-cancer effekt:

Metformin (1000-2000mg/dgl)

Atorvastatin (80 mg/dgl)

Mebenzadol (100 mg/dgl)

Doxycyklin (100 mg/dgl)

Denne gruppe medicin kaldes COC protokol. Se https://careoncologyclinic.com/

Her er link til en peer-viewed artikel, som underbygger COC-protokollen som supplement til den onkologiske behandling.

Heri påvises der omtrent en fordobling af overlevelsen ved glioblastom ved tillæg af protokollen til standardbehandlingen.:

https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fphar.2019.00681/full?fbclid=IwAR21l9QR-weTVpIBowi-AbnxRNozTptrKG3is5clVQT-T1IVTEP-uZr1yBY

Ved søgning på de individuelle præparater, er der en stor mængde videnskabelige artikler publiceret.

Forfattet af Charlotte Hammer, FOOKiD

Må gerne kopieres.

Uddrag af How to starve cancer af Jane McLelland

Der er så meget godt at hente i Jane Mclellands bog:(How to starve cancer- without starving yourself) Hvordan sulter jeg min kræft uden at sulte mig selv. Kan anbefales.

Kendt medicin forlænger livet

Et udbredt lægemiddel mod sukkersyge hedder metformin og findes som piller. Sukker syge levede 18% længere end den raske gruppe.