FOOKiD på Drugstars

FOOKiD samarbejder nu med DrugStars – et samarbejde til gavn for både den enkelte og foreningen som helhed.

 

HVAD ER DRUGSTARS?

DrugStars er en let anvendelig app, hvorigennem du gratis kan donere penge til FOOKiD eller andre patientforeninger. Det eneste du skal gøre er, at tage den medicin du plejer at tage og indimellem bedømme din behandling.

 

HVORDAN GØR JEG?

Når du har hentet App’en, nederst på siden, starter du med at indtaste den medicin, du tager. DrugStars App’en indeholder al medicin der er tilgængeligt i Danmark (smertestillende, P-piller, vitaminer osv.).

DrugStars App’en vil herefter minde dig om, hver gang det er tid til at tage din medicin. Dette er der såmænd mange andre App’s, der kan, forskellen på dem og DrugStars kommer her:

Når du har taget din medicin, klikker du på pilleikonet på din skærm, og du vil modtage din belønning i form af stjerner. Når du har tjent 50 stjerner, kan du donere dem til en af patientforeningerne i App’en heriblandt FOOKiD. DrugStars forvandler ‘stjernerne’ til rigtige penge, og det er altså 100 % op til dig, om du vil donere til FOOKiD eller en af de mere end 100 andre patientforeninger, som DrugStars samarbejder med.

En anden måde at tjene stjerner på er at lave en bedømmelse af din medicin, dette tager kun få minutter. Udover at du herved får endnu flere stjerner at donere, så giver dette dig også mulighed for at følge med i, hvordan din behandling går. Dine bedømmelser arkiveres nemlig, og du kan derfor til hver en tid se udviklingen i din behandling på en letlæselig graf.

 

DINE ERFARINGER KAN HJÆLPE ANDRE PATIENTER!

Dine løbende bedømmelser af din medicin gør ikke kun en forskel for dig selv. Disse data deles desuden med producenterne af din medicin, anonymt selvfølgelig, så de kan lære lidt og forbedre medicinen til glæde for alle.

 

INGEN GRUND TIL BEKYMRING.

DrugStars dækker donationere med penge fra egen lomme, private fonde og distribution af anonymiserede og aggregerede data til deres kommercielle partnere. Disse virksomheder ønsker at forstå medicinbrugeres erfaringer med henblik på at forbedre deres produkter. DrugStars er fuldt engageret i databeskyttelse og beskyttelse af personlige oplysninger. Formålet er, at denne indsigt anvendes til gavn for den enkelte patient såvel som det bredere patientsamfund.

 

SAMMEN KAN VI GØRE EN ENORM FORSKEL!

I skrivende stund har DrugStars mere end 350.000 brugere, der donerer til velgørenhed i hele verden, og der kommer nye brugere til hver eneste dag – nye DrugStars. Vi håber meget, at du også vil anvende DrugStars I forbindelse med dit medicinforbrug. Du kan hente App’en helt gratis der, hvor du normalt henter dine App’s eller lige hér ved at trykke på logoet:

Du kan læse mere på deres hjemmeside:

Drugstars_Large_Blue_+_Payoff@4x