HVAD ER FN’S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING?

 

FN’S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING BLEV VEDTAGET AF VERDENS STATS- OG REGERINGSLEDERE PÅ FN TOPMØDET I NEW YORK DEN 25. SEPTEMBER 2015. DET MARKEREDE EN HIDTIL USET AMBITIØS OG TRANSFORMATIV UDVIKLINGSDAGSORDEN. MÅLENE TRÅDTE I KRAFT DEN 1. JANUAR 2016 OG SKAL FREM TIL 2030 SÆTTE OS KURS MOD EN MERE BÆREDYGTIG UDVIKLING FOR BÅDE MENNESKER OG  PLANETEN, VI BOR PÅ.

 

Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.

De fokuserer ligeledes på at fremme fred og sikkerhed og stærke institutioner, og på at styrke internationale partnerskaber.

Den nye dagsorden anerkender således, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne, og at det kræver en integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater.

 

Repurposed Drugs er, mener vi, en gamechanger inden for kræftbehandlingen – både behandlingsmæssigt men også økonomisk.

Vi arbejder for at medvirke til en udmøntning af FN’s 3. delmål – Sundhed og trivsel – gennem udbredelsen af Repurposed Drugs.

Visionen i vores arbejde er at etablere en offentlig database med alle de mere end 235 kendte lægemidler som har en positiv effekt på kræft. En sådan database vil komme fattigere lande til gode og medvirke til universel adgang til sikker og effektiv livsvigtig kvalitetsmedicin til overkommelige priser.

FN’s Delmål 3.

3.8 Der skal opnås universel sundhedsdækning, herunder beskyttelse mod økonomiske risici, adgang til essentielle sundhedsydelser af høj kvalitet, og adgang til sikker og effektiv livsvigtig kvalitetsmedicin og vacciner til en overkommelig pris for alle.

Indikator:

3.8.1 Dækningsgrad af essentielle sundhedsydelser (defineret som den gennemsnitlige dækning af essentielle ydelser i forhold til tracer interventioner, som omfatter reproduktiv sundhed og sundhed hos mødre, nyfødte og børn, smitsomme sygdomme, ikke-smitsomme sygdomme, og servicekapacitet og adgang for den generelle og de mest udsatte befolkningsgrupper).

3.8.2 Andelen af befolkningen med høj brugerbetaling på sundhedsydelser ift. husholdningens udgifter eller indkomst.