Om COC, COC protokollen og hvorfor den virker

Hvad er COC?

COC står for Care Oncology Clinic og er en uafhængig klinik lokaliseret i London, som en flok frustrede praktiserende læger startede for at udbrede og tilbyde behandling med repurposed drugs, altså almindelige lægemidler som også har en anticancer effekt.

De gør det ud fra en stort ønske om at hjælpe alvorligt syge patienter.

Som bonus indsamler de information fra patient-cases, som foreløbigt viser at deres kombination har fordoblet levetiden for stadie 4 syge patienter (hjernekræft).

https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fphar.2019.00681/full?fbclid=IwAR2RO72jSSgMIHZ0ZcnYBaptmcQXw6zgqfZ9-f-Epv1xxca4hClofqDCGE8

Med dette og kommende studier kan kombinationen forhåbentlig en dag blive et standardtilbud i det konventionelle sundhedvæsen, som et værdifuldt tillæg til standardbehandlingen.

Man kan både booke fysiske og online konsultationer til rimelige penge.

Se mere på http://careoncologyclinic.com/

Hvad består COC protokollen af?

COC protokollen består af 4 almindelige lægemidler, der er udvalgt for deres gode anticancer egenskaber, lave toksicitet og lave risiko for bivirkninger.

De 4 lægemidler er:

  • Metformin (middel på type 2 sukkersyge) 1000-2000 mg dagligt.
  • Statin ex. Atorvastin (middel mod forhøjet kolesteroltal) 80 mg x 1 dagl.
  • Mebendazol (middel mod børneorm) 100 mg x 1 dagl.
  • Doxycyklin (antibiotisk middel) 100 mg x 1 dagl.

(Nogle veksler mlm. Doxycyklin og Mebendazol 1 måned ad gangen, nogle tager begge fast)

Hvem kan have gavn af COC protokollen?

COC lægemidlerne kan sandsynligvis hjælpe ved de fleste kræftform (dvs. også de sjældne), da de er rettet mod og hæmmer centrale faktorer omkring kræftens metabolisme, som er fælles for de fleste typer kræft. Faktorer som påvirker kræftens evne til at vokse og spredes. Der kan dog være særlige pathways, der er særligt gode at hæmme ved bestemte kræfttyper.

Kræft er metabolisk fleksibel dvs. den finder en vej “udenom”, ikke mindst hvis der kun gives én eller to behandlinger på et givent tidspunkt (man kalder det at resistens udvikler sig).

Det er derfor er det hensigtsmæssigt og vigtigt at hæmme kræften på flere/mange fronter samtidigt, så den forhindres i dette – dette gøres bedst med en cocktail af stoffer for at modvirke at kræften udvikler modstandsdygtighed.

Således er ex. kemoterapi alene, Metformin alene – eller ex. i.v. vit. C+Doxycyklin eller nok så mange kosttilskud sjældent nok. Der skal mere til. Og med kombinationer – ikke mindst med konventionel behandling – kan man opnå meget mere.

Hvornår kan/skal man bruge COC lægemidlerne?

Lægemidlerne kan bruges alene eller meget gerne sammen med andre behandlinger ex. kemoterapi for at forstærke effekten af disse. Det kan have effekt i alle stadier, både når man vil forebygge tilbagefald og hvis man har udbredt sygdom.

Man giver absolut sig selv de bedste kort på hånden ved at bruge det bedste af begge verdener.

Hvad kan man opnå med COC protokollen (og andre repurposed drugs)?

Repurposed drugs er ikke en mirakelkur, men de kan givetvis være et nyttig tillæg til behandling og i nogle tilfælde være dét der gør forskellen.

Er man uden synlig sygdom kan evt. man forebygge tilbagefald eller forsinke dette betydeligt.

Er man med udbredt sygdom kan man ex. få stabiliseret sin sygdom eller man kan opleve skrumpning af kræften.

Nogle oplever at blive helt kræftfri, dette dog ofte når repurposed drugs er taget i kombination med de bedste af de konventionelle behandlinger.

Skal man opereres kan man ved at tillægge bestemte lægemidler omkring operationen (Propranolol og Etodolac), sandsynligvis mindske sin risiko for at få tilbagefald efter denne. Find mere information på FB gruppen, Repurposed Drugs mod kræft.

Kan andre udskrive lægemidlerne fra COC protokollen?

Ja, en del patienter har succes med at præsentere egen læge for forskningen/studierne bag og få ham/hende til at udskrive lægemidlerne.

De er alle almindelig brugte lægemidler, som lægerne har stor erfaring med, og de må gerne udskrive dem til andre formål end deres oprindelige.

Er der andre lægemidler udover de, der er i COC-protokollen, som jeg kan/bør tage?

COC lægemidlerne er et rigtigt godt sted at starte. Men der findes en række af andre lægemidler med anticancer effekt, som det kan være værd at overveje at tillægge. Disse kan være bestemt af hvilken type kræft du har eller hvad din konkrete situation er.

Ex. er malariamidlet Klorokin (Chloroquine) godt mod kræft med en såkaldt BRAF-mutation – og Propranolol særligt effektivt ved malignt melanom. Ønsker du ex. at undgå tilbagefald kan bestemte lægemidler være særdeles velegnet til netop dette ex. det kobbernedsættende stof TM (Tetrathiomolybdate). Generelt kan man sige at jo mere alvorlig ens situation er, jo stærkere midler skal der til og der bør/kan man givetvis med stor fordel kombinere COC-protokollen med andre midler. Læs mere om alt dette i FB gruppen og søg på nettet.

VIGTIGT:

Vent IKKE på, at din kræft udvikler sig. Det er hensigtsmæssigt at komme igang så hurtigt som muligt – både for at forøge effekten af den behandling du allerede får – og for at forhindre at kræften kommer tilbage eller udvikler sig.